Om Fagforeninger

Ens ansættelse som audiolog, logopæd eller audiologopæd definerer hvilken fagforening der har retten til at forhandle ens løn og dermed også hvilken fagforening, det er relevant at være medlem af.

Der findes to fagforeninger, der har ret til at forhandle løn for universitetsuddannede audiologer, logopæder og audiologopæder i Danmark.
Den første er Danmarks lærerforening (DLF), og den anden er Dansk Magisterforening (DM). De to fagforeninger hører under hver deres centralorganisation, henholdsvis Lærernes Centralorganisation (LC) og Akademikernes Centralorganisation (AC). De to centralorganisationer har lavet en grænseaftale, der definerer, hvilken af de to organisationer der har forhandlingsretten for bl.a. audiologopæder (men også en del andre faggrupper) på en lang række områder.

Et af områderne inden for grænseaftalen omhandler specialundervisning. Her har AC og LC aftalt, at DLF har forhandlingsretten for de faggrupper, der arbejder på institutioner, der varetager specialundervisning af børn og voksne, hvilket gælder både for læreruddannede speciallærere og universitetsuddannede logopæder/audiologopæder. DM har forhandlingsretten på en række andre områder, bl.a. for audiologer, logopæder og audiologopæder der arbejder med forskning, ansatte på hospitaler samt ansatte på private institutioner og i private firmaer.
Grænseaftalen knytter sig altså dels til, hvilket område man arbejder inden for, dels til arbejdsstedet.
Som situationen er nu, er der fra de to fagforeningers side ikke interesse for at ændre ved grænseaftalen.
Hvis du vil vide mere, kan du læse kommentaren til det debatmøde, FUA holdt med DM og DLF d. 31.10.2007.

Hvilken fagforening skal man vælge som nyuddannet?
Mange vælger deres fagforening afhængigt af hvilken ansættelse de har. Som nyuddannet er man ikke altid så heldig at have en ansættelse fra starten af, hvorfor nogle helt vælger at vente med at melde sig ind i en fagforening og altså i starten nøjes med en a-kasse. Nogle vælger at melde sig ind i DM – måske for at understøtte den akademiske identitet eller fordi de forventer en ansættelse hvor DM har forhandlingsretten – og andre vælger DLF – måske fordi de forventer en ansættelse på ét af landets mange PPR-kontorer.

A-kasser
En a-kasse (arbejdsløshedskasse) er en forening af lønmodtagere og/eller selvstændige, hvis primære formål er at yde økonomisk støtte, hvis man bliver arbejdsløs. Man betaler et kontingent hver måned, som sikrer en rettigheden til at kunne modtage dagpenge i et vist tidsrum. Kort sagt er en a-kasse en forsikring.

Når man taler om a-kasser, er det vigtigt at skelne mellem a-kasse og fagforening. Man kan frit vælge, om man vil være medlem af enten en a-kasse uden at være medlem af en fagforening, eller om man ønsker medlemskab af begge dele. A-kassen er en økonomisk forsikring, mens fagforeningen forhandler overenskomst og hjælper medlemmer i tilfælde af f.eks. uberettiget afskedigelse.

I tilfælde af arbejdsløshed har man som medlem af en a-kasse ret til dagpenge.
Alternativet er kontanthjælp fra kommunen, som normalt er væsentligt lavere end dagpenge.

14-dages fristen for nyuddannede
Som nyuddannet er det vigtigt at man melder sig ind i en a-kasse senest 14 dage efter ens sidste eksamen.
Melder man sig ind senere, skal man være i arbejde, og man vil ikke være berettiget til dagpenge, før man har været medlem i et år og har opfyldt arbejdskravet.
Melder man sig ind senest 14 dage efter sidste eksamen, er man berettiget til dagpenge en måned efter, man har færdiggjort sin uddannelse. Melder man sig derimod mindst ét år forinden, har man ret til dagpenge fra første ledighedsdag.

Links til relevante a-kasser:

Lærernes a-kasse
Akademikernes a-kasse
Magistrenes a-kasse

Derudover har Dansk Magisterforening et netværk, som hedder Audiologisk, Audiologopædisk og Logopædisk (AAL) Fagligt Netværk, som er et netværk med fokus på at styrke det faglige samarbejde blandt AAL-medarbejdere på sygehuse og andre offentlige enheder i hele landet.